Monthly Archives: June 2019

Woman.dk møder en kvinde, som har været jobsøgende



Annonce | I denne podcast taler værten Rie fra Woman-redaktionen med Tina, der – som så mange andre – har prøvet at være jobsøgende. Da Tina pludselig skulle til at søge et nyt job, blev hun i tvivl om, hvordan hun kunne gøre det bedst. For hvordan skriver man en ansøgning? Og hvordan sælger man sig selv, når det ikke falder én naturligt?

Hør, hvordan Tina tacklede sin jobsøgning, og få også hendes bedste råd til, hvad du selv kan gøre for at gøre din jobsøgningstid til en værdifuld tid!
Denne podcast er sponsoreret af HK.

Woman.dk ser Perfekte Steder – den danske ungdomsserie, vi kan relatere til



Har du fulgt med i den danske serie Perfekte Steder? Det har vi på redaktionen, og derfor taler vi i denne episode af Woman ser om tredje sæson af den populære ungdomsserie.

Rose og Tobias’ forhold er på pause

I vores podcast om Perfekte Steder taler vi om de ting, der indtil videre er sket for de elskværdige karakterer i serien.

Rose og Tobias har sat deres parforhold på pause – men mener Woman-redaktionen, at det er en god idé at gøre frem for at slå helt op? Eller burde de have kæmpet mere for at få det til at fungere?

Karakterernes udvikling gennem sæsonerne

Derudover ser Rose noget, som hun måske ikke skulle have set, og da hun fortæller det til veninden MM, bliver det ikke taget godt imod. Her taler vi blandt andet om, hvor meget vi kan blande os i hinandens parforhold. For er der én rigtig måde at være kærester på?

Vi taler også om Simone, Oliver, Natasja og seriens to nye karakterer – Astrid og Michelle – og så afslutter vi naturligvis podcasten med en leg. Denne gang quizzes der i, hvor godt redaktionsmedlemmerne har fulgt med i alle sæsonerne af Perfekte StederTag selv quizzen her!


Woman.dk ser Quicksand – kærlighed og svensk skoleskyderi



Woman-redaktionen har kastet sig over den svenske serie Quicksand – størst af alt, som er Sveriges første originale Netflixserie.

Rie, Amalia og Simone taler blandt andet om forholdet mellem hovedkarakterne Maja og Sebastian, som udvikler sig fra at være et smaskforelsket par til det utænkelige. Vi taler også om seriens opbygning – for fungerer det, at vi som seere starter med at se slutningen?

Lyt til vores podcast, hvis du vil høre, hvad vi tænker om den svenske krimiserie, og del meget gerne din egen mening med os ved at sende os en besked på Instagram eller Facebook. Vi glæder os til at høre fra dig.