Monthly Archives: March 2019

Woman.dk ser Dumbo anno 2019



I denne episode af vores podcastserie “Woman ser” taler vi om den nye live action-film Dumbo, som vi spændt har ventet på. Udover Dumbo kan du også glæde dig til både genindspilninger af Aladdin og Løvernes Konge i 2019. Se listen over alle tidligere og kommende Disney live action-film her.

I denne podcast taler blandt andet om forskellene fra den originale tegnefilm Dumbo fra 1941. Dem er der nemlig en del af. Derudover vender vi de forventninger, vi havde til den ikoniske Disneyfilm og afslører, hvor mange stjerner vi giver den nye Dumbo.

Amalia fra redaktionen bliver desuden udsat for en “Sandt eller falsk?”-Disneyleg, hvor hun blandt andet skal svare på, om det er sandt, at der er en topløs kvinde med i den søde tegnefilm Bernard og Bianca. De vilde Disney-hemmeligheder, vi vender i programmet, kan du læse mere om i vores artikel her.


Woman.dk ser Ex On The Beach sæson 2 – “det er bare sex jo”



I vores podcastserie “Woman ser” taler vi hver gang om en film, serie eller et tv-program, som har fanget vores opmærksomhed.

I denne podcastepisode har vi kastet vores reality-kærlighed over Ex On The Beach Danmark sæson 2. Vi taler blandt andet om forventningerne til sæsonen og Marks udtalelse “det er bare sex jo” efter han og Amanda har haft sex. Derudover taler vi også om Amandas og Mikkels kemi efter de første par afsnit af Ex On The Beach Danmark. 

Redaktionen bliver i denne episode udsat for seriens ikoniske leg Sandhed eller Tablet?, og vi skal blandt andet svare på, hvilken af kvinderne der indtil videre har taget de bedste valg, og hvem af deltagerne, vi formoder, vi ikke ville komme så godt ud af det med.


Woman.dk ser Paradise Hotel sæson 15 – premiereafsnittet



Vi på redaktionen bruger ret meget tid på at se gode tv-programmer, film, serier – og ikke mindst reality! Derfor taler vi i vores spritnye podcastserie, “Woman ser”, om de film, serier og tv-programmer, der har fanget vores interesse.

Første episode i vores nye podcastserie er ude nu, og her har vi dedikeret 49 minutter til det populære reality-program Paradise Hotel. Vi er efterhånden nået op på hele 15 (!) sæsoner af den danske udgave af Paradise Hotel, og vi diskuterer i denne podcastepisode vores forventninger til den nye sæson og sæsonens deltagere.

Derudover kan du glæde dig til at høre vores interview med den ikoniske Paradise-vært Rikke Gøransson, som afslører en del om produktionen bag Paradise Hotel.

Vidste du eksempelvis, at hotellet slet ikke er et hotel – men en rig mands hus?!

I podcasten bliver Simone og Amalia fra redaktionen udfordret i deres Paradise Hotel-viden med spørgsmål som “Hvor mange værter har der i alt været på Paradise Hotel Danmark?”. Du kan selv teste, om du er en Paradise Hotel-freak her.